Velkommen

Formål med fordybelse og tilbagetrækning

Formålet er at bidrage til at skabe en modvægt til accelerationen af vores arbejdsliv og privatliv. Det gør vi ved hjælp af fordybelse i kroppen gennem blid bevægelse og blød mindfulnesspraksis i et stræk på typisk en dag, der mimer det længere retrætes muligheder for fordybelse og afkobling fra ydre stimuli. 


Hvis jeg skal sætte yderligere ord på, passer Tina Dickows sætninger i sangen Count to Ten godt på det, vi laver med fordybelse og tilbagetrækning. Hun synger i min oversættelse, at nogle gange er den hurtigste måde at komme frem på at bevæge sig langsomt. Og til tider, må du - hvis du ønsker at holde fast i noget - være nødt til at give slip. 

På en måde er det noget af det, vi laver på en retrætedag: Undersøger nysgerrigt og så vurderingsfrit som muligt, hvad vi holder fast i, og hvad der kan gives slip på. Kompliceret og enkelt på en gang. 

Hvem kan være med?

Enhver med en længsel efter at slippe præstation og bombardementet af de ydre stimuli for en stund. Enhver med en nysgerrighed på at undersøge nogle af de sider ved krop og eksistens, som vi i vores samfund ikke har så stor en tradition for at kultivere.